Nutidige og unostalgiske historier … en montage af tider, episoder, håb og drømme, men også af tab og tragedier.
♥ ♥ ♥ ♥ Politikens anmelder Lasse Horne Kjældgaard.

og den er go'! nu har jeg læst den ... et must for alle horsensianere eller hvad de hedder, og alle andre kan more sig, gyse og sørge over replikker og scener og skæbner. Forfatteren Boris Boll-Johansen på FaceBook

Flensborg Avis:

http://www.forlagetspring.dk/rapidcart-3/index.html

Horsens afterbeat er anekdotiske netværksfortællinger med udgangspunkt i liv, levned, kunst og kulturelle brydningspunkter, situationer og skæbner på tværs af sociale skel og generationskløfter i Horsens og vide-re ud i verden i tidsrummet 1930-2010.

Digtsamling

Forstudier trykt i Apparatur 2/2002 og Hvedekorn 4/2003

Friværdi består af en række stedsbundne situations- og portrætdigte – fra Skagen Klitgård til Campo de Fiori i Rom

cd udgivet af 
Peter Christensen Teilmann (redaktion og tilrettelæggelse) og Hans Sydow (komposition)
Produceret hos Resonance.dk

Halvvejs til Halfdan er en cd med digte af Halfdan Rasmussen, der udkom i 2002, tilrettelagt og redigeret af forfatteren Peter Christensen Teilmann og komponeret af Hans Sydow. Hele 29 kendte forfattere, skuespillere, sangere og børn deltager på cd'en, blandt mange andre Bodil Udsen, Claus Ryskjær, Søren Ulrik Thomsen, Ib Spang Olsen, Peter Laugesen, Inger Christensen, Povl Dissing, Pia Juul, rapperen Per Vers og Halfdans datter, skuespilleren Iben Nagel Rasmussen.

Digtsamling, 55 sider. Forlaget Borgen 2000

Pauser har motto af Göran Sonnevi: ”Att ta bort det, allt som jag vet inte är sant”. Pauser indfanger de steder og situationer, hvor livet falder i staver eller mennesker tvinges til at standse op. Dramatiske (dødens) såvel som udramatiske (omsorgens) episoder og ophold, hvor undtagelsen bliver reglen, ophold man ofte forlader med uforettet sag, man tvinges til at se i øjnene, til både at tøve og vælge overfor.

Digtsuite på dansk og engelsk (Sign)
til udstilling med malerier af Per Traasdahl
Overgaden, Kulturministeriets udstillingshus. København 1996

Kendemærke er en lille digtsuite, der indgik i Traasdahls udstilling sammen med tekster af fire andre forfattere. Alle tekster tager udgangspunkt i ét og samme portrætmaleri, ’Portræt på violet VII’, og er samlet i et lille teksthæfte, der ledsagede udstillingen. Tekstmaterialet blev siden oversat til engelsk og hele udstillingen dokumenteret fotografisk og samlet i kataloget ’Per Traasdahl Installed Paintings’.

Kendemærke indgår, som det fremgår af titlen, i digtsamlingen Kendemærket (1998).

Afsnit P, Nansensgade, København 1997

En selvstændig præsentation af Hvedekorns-temanummeret 4/97. Udstillingen rummede ligesom tidsskriftet fotografiske værker af Stig Brøgger fra perioden 1969-97, hvoraf de fleste vistes for første gang, i selskab med nye digte af 19 forfattere. Udstillingen var arrangeret af Hvedekorns redaktion, Andreas Brøgger (grafik) og Annemette Kure Andersen (lyrik).

Digte på grundlag af Peter Christiansens Ventetid (1964), grafisk bearbejdning ved Peter Christensen og Per Traasdahl indgik i udstillingen Unikum i Bogforum og Afsnit P 1997/98 tilrettelagt og udmøntet af Louise Sass og Chr. Yde Frostholm
Unikum er dokumenteret i kataloget af samme navn, Unikum – bøger i 1 eksemplar.

Passage er i bogstaveligste forstand skrevet på grundlag af forfatteren og forlagskonsulenten Peter Christiansens mærkværdige prosabog, Ventetid fra 1964. Ventetid er refleksioner på rad og række i lyrisk prosa. Passage er påtrykt transparent oven i Ventetid, som en kæde af digte eller replikker til den. Passage indgik som et sådant særtryk på linje med flere andre i udstillingen Unikum på først BogForum 1997 og siden i Afsnit P i Nansensgade i 1998.

se samlet præsentation af Unikum