Så kom Turell til byen, Århus, igen. Sådan da. Det er snart tyve år siden, han selv stod på scenen i Musikhuset og introducerede Allen Ginsberg, profet og beatnik. Det skete i de tidlige 1980’ere som nu også danner tidsramme for det lokale teater Svalegangens nye forestilling om Dan Turell: DDT – Det’ Dan Turell.

Forestillingen eller showet er den første af sin art siden Turells altfor tidlige død i 1993. Og det var på tide! Heldigt at det sker samtidig med genudgivelsen af All Time Greatest Hits(Borgen) og portrættet af det samlede forfatterskab i den netop udkomne Danske digtere i det 20. århundrede (GAD). ”Det er Dan Turell Det er D.T.”, skrev Dan Turell i sin højtunede mastersampling Karma Comboy (1974), ”det er mig der er tekstmand her i foretagendet”. Ja, det tør siges. Hvad den mand ikke har skrevet af syrede såvel som forfinede remser, rablerier og monologer – foruden alt andet. [..]

Der er med andre ord en del karma comboy over DDT, men der går ikke meget beatnik og Lysets Glands gennem forestillingen. DDT står for en mytologisk natverden, som Turell elskede, men som han også, når den slog over i lummer selvynk, mødte med et af sine cut-ups eller en af de gennemrytmiserede monologer og sangtekster, han blev folkeeje på, men som er relativt fraværende i DDT. - Med Jesper Dræbys hyperelektronificerede ”Ingenting” som den mest suveræne undtagelse. ”Ingenting” er efter min mening det nummer, hvor forestillingen når sit absolute højdepunkt. Det samme er Jesper Dræbys præstation. Men ellers er DDTlidt for steds- og tidsbundet. Den er mere lavmælt Turell med glimt i øjet end attitudestræk poetry slam, den er mere skønsang end tilted talesprog. Men det gør ikke noget. Der er nok til at der er kommet en fin og stemningsfyldt forestilling i stand på Svalegangen. Det er ikke let at gå i sporet af Turell. Men DDT tegner os en sympatisk og kalejdoskopisk vejviser – også til dén vemodige og klarsynede Turell, der fastholdt det opmuntrende ved det meningsløse til det sidste. ”Før jeg dør vil jeg slentre byen igennem en sidste gang”. DDT lader os slentre med, og en varm tak for det.