- indgår i temasektionen Stand In, red.: Marianne Bugge (www.statsbiblioteket.dk/Standart)
om digt og billede i Litteraturmagasinet Standart (nr. 1 2004)

Ansigt til ansigt med verden handler om de forskellige illustratorer, der har arbejdet direkte sammen med Halfdan Rasmussen: Ib Spang Olsen, Ernst Claussen, Arne Ungermann og Kaj Matthiessen. Artiklen betoner de kunstneriske ideer i disse samarbejder og søger at karakterisere deres positioner i Halfdan Rasmussens samlede forfatterskab. Artiklen indgår i et større igangværende arbejde om Halfdan Rasmussens liv og værk.
 

- indgår i Om som om – realisme i teori og nyere kunst  (2002)
Red. af S. Iversen, H. Jørgensen og H. S. Nielsen (se www.akademisk.dk)

Om som om giver en bred indføring i realismebegrebets historie og brug på tværs af skel mellem traditionelt adskilte discipliner som fx sprogvidenskab og litteraturvidenskab; desuden rummer bogen en række analyser af bl.a. Lars von Triers og Kristian Levrings film og af Bent Vinn Nielsens, Jeff Mathews’ og Helle Helles nyere prosaværker.

- indgår i temasektionen Stand In, red.: Peter Christensen (www.statsbiblioteket.dk/Standart) om forfatterskabsstudiet i Litteraturmagasinet Standart (nr. 1, 2001)

Artiklen Forfatteri, forfatterskab, forfatterskabsstudiet, der indleder en temasektion om forfatterskabstudier med bidrag fra ialt seks forskere og forfattere, trækker nogle historiske og aktuelle perspektiver op angående forfatterskabstudiets moderne funktion og problemtyper.

- indgår i Kontur – Tidsskrift for Kulturstudier nr. 2 (2000) se www.hum.au.dk/cek/kontur

Faglitterær anmeldelse af Frits Andersen, Ole Birklund og Per Dahl (red.): 1700-tallets litterære kultur.

Om villet vægelsind og erotisk vidensdannelse i Holbergs klassiker Den Vægelsindede anno 2000

indgår i Edda – Nordisk tidsskrift for litteraturforskning (nr. 1 2002)
se www.universitetsforlaget.no/tidsskrifter

Artiklen Nok sagt! lader Georg Brandes' og Vilhelm Andersens gamle litterære tolkninger af Holbergs Den Vægelsindede møde den hidtil nyeste sceniske fortolkning af komedien, nemlig Emmet Feigenbergs iscenesættelse på Det kgl. Teater i 2000 med Paprika Steen i hovedrollen. Dette møde mellem gamle litterære og nye sceniske tolkninger sættes i teoretisk perspektiv vha. bl.a.

indgår i Ekbátana – festskrift til Peer E. Sørensen (2000)
Red. af Carsten Madsen og Rolf Reitan

Bogen rummer en række vidt forskelllige artikler af skandinaviske kritikere udfra stikordet ’modernisme’, foruden to digte: Klaus Rifbjergs ’På modernismens station’, skrevet til lejligheden og ikke uden hensyn til Sophus Claussens digt om Skanderborg station, og så Claussens berømte digt, der har givet antologien sin titel, ’Ekbátana’.

indgår i programmet til Jeppe 96 (1996)
Malmö Dramatiska Teater, instr. Staffan Valdemar Holm

Jeppe 96 er en af de mest radikale iscenesættelser af Jeppe på bjerget, der nogensinde er set. Den river alle teaterhistoriske og genrebaserede traditioner ud af komedien og af Jeppe. Der er ikke meget komedie tilbage til tilskueren, til gengæld blotlægges de konventioner og tabuer, vi omgærer mennesker som Jeppe med, når vi møder ham i vores egen tid. Jeppe – en komedi? forsøger så kort og klart som muligt at vise det.

indgår i Dansk noter (nr. 3 1996)

I dette nummer af Dansklærerforeningens tidsskrift er temaet Følelse og fornuft i overvejende 1700-tallet, bl.a. med artikler om Johannes ewald, om pietisme og pædagogik. Holberg og Jeppes vitale paradokser belyser, hvordan følelse og fornuft indgår i samme paradokse situation, uanset om det drejer sig om Holberg i sin sin egen tid eller helt moderne og meget radikale iscenesættelser af Jeppe på bjerget – sat i perspektiv af ironiserende voldsfilm som Trainspotting og Pulp Fiction.

indgår i Opplysning i Norden (1996)

International Association for Scandinavian Studies XXI

Red. Heiko Uecker

Bogen består af en lang række artikler og essays, der på forskellig måde angår 1700-tallet og oplysningsprojektet. Komediens genesis og grænse søger i det persepktiv at karakterisere det litteratur- og teaterhistorisk bundne, men samtidig meget moderne i Holbergs komediedigtning, som selve komediegenren rummer mulighed for at fremelske. En håndfuld af de på det tidspunkt nyeste iscenesættelser af Jeppe på Bjerget står som de praktiske eksempler på essayets synspunkter.

- indgår i Spring – tidsskrift for moderne dansk litteratur (nr. 10 1996)

I dette jubilæumsnummer af Spring er vanitas temaet, krydspunktet mellem forfængelighed og forgængelighed. Udover en enquete om forfængelighed, skrevet af en håndfuld digtere, findes en række artikler indenfor temaet om bl.a. Kingo, Karen Blixen, Dan Turell og Søren Ulrik Thomsen – foruden essayet Portræt, forskudt, der omhandler Chr. Yde Frostholms mærkværdige, slørede fotografiske, prosalyriske realisme af en bog: Nature morte (1993).